Så vidt jeg kan læse mig til på LinkedIn og i diverse artikler, er der stadig en del arbejdsmiljøer i Danmark i dag, hvor det ikke er lige så comme il faut at være den introverte som den ekstroverte. Hvor det stadig er bedst, hvis man har et højt tempo, og det kan være et tegn på succes, hvis man ligefrem er en busybody.
Og det er jo egentlig underligt, når man tænker på, er der er mange mennesker, der er introverte.
Nogle mener, at mindst en tredjedel og måske helt op til halvdelen af befolkningen er introvert. Hvis det er rigtigt, så følger vi tilsyneladende ikke med tiden, som ser ud til at gå fra et samfund med fokus på det personlige og personligheden over til et fokus på noget andet, et fokus på det ”fælles” måske.
Så der må mangle noget i arbejdskulturerne, hvor der ikke er ligeværdighed mellem at være introvert og ekstrovert.
Der må være nogle frugtbare kræfter, som ikke kommer i spil! Blandt andet på grund af nogle stereotype og fastlåste fortolkninger af, hvad det vil sige at være især introvert.
I årenes løb har jeg arbejdet i forskellige brancher og oplevet, at det er lige så almindeligt at være introvert som ekstrovert.
Blandt andet har jeg været chef på Roskilde Festival, undervist på Grafisk Afdeling på Københavns Tekniske Skole i en årrække og har i de sidste 20 års tid givet stemme- og taletræning og coaching i min virksomhed Stemmeteknik.
Mange af mine kunder er introverte, og arbejder eksempelvis som ledere i erhvervslivet, politikere, læger, sygeplejersker, undervisere, coaches, økonomer, skuespillere, foredragsholdere, forfattere, radioværter, konsulenter, advokater, som procederer ved retten m.fl., Fælles for dem er, at de skal begå sig i et samfund, som i store træk er indrettet til ekstroverte.
Der er talrige variationer på, hvordan kundernes introversion/ekstroversion udfolder sig procentvist. Procent-fordelingen kan være på 60-40 eller 70-30. (…)